Pladesmed/karrosseritekniker hos Birkerød Bilhus A/S

Vil du være med på en spændende vækstrejse i et bilhus, der for femte år i træk er kåret som Citroën Elite-forhandler?

Hvis du har solid erfaring som pladesmed, formår at gennemføre opgaver effektivt til tiden og samtidig gør det med godt humør og sans for detaljen, så hilser vi dig meget velkommen som vores nye kollega i et ungt team af 22 topmotiverede medarbejdere.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • At udbedre skader i samarbejde med dygtige kolleger
  • At fastholde den højeste kvalitet i arbejdsopgaverne
  • At gennemføre pladearbejde fra A til Z på mange forskellige modeller
  • At give vores kunder den bedst mulige serviceoplevelse

Du vil komme til at arbejde på et værksted med dedikerede kolleger i en uformel organisation, hvor der er en åben og afslappet omgangstone. Vi lægger vægt på at kombinere et sundt arbejdsmiljø med ambitiøse udviklingsmål, og stræber efter at hjælpe hinanden med alle opgaver – store som små.

Vi er autoriseret forhandler og værksted for Citroën, FIAT, Opel og Peugeot.

Din profil:

  • Du har en baggrund inden for autobranchen, gerne med erfaring fra en lignende funktion
  • Du er ambitiøs, engageret, ansvarsbevidst og har lyst til at skabe værdi for forretningen
  • Du trives i en mindre organisation, hvor kulturen er, at man hjælpes ad
  • Du har en struktureret og detaljeret tilgang til dine opgaver og er vant til at arbejde selvstændigt

Vi sørger naturligvis for en grundig oplæring, og ved, at den rigtige onboarding og virksomhedens fremdrift går hånd i hånd. 

Du vil referere til vores pladeværkfører.

Vi tilbyder:

  • Et dynamisk og støttende arbejdsmiljø med dygtige kolleger
  • Medansvar og en varieret hverdag med skiftende arbejdsopgaver
  • Gode udviklingsmuligheder
  • Attraktiv løn efter kvalifikationer

Arbejdstid: Fuldtidsstilling.

Tiltrædelse: Vi venter på dig, men håber at kunne besætte stillingen hurtigst muligt.

Ansøgningsproces:
Send ansøgning og CV til Helle Lehman fra Lehman Partners.
Mail: helle@lehman-partners.dk
Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Helle på tlf: +45 20 10 05 26

Vi ser frem til at høre fra dig!

Birkerød Bilhus er en af Danmarks få specialiserede Citroën forhandlere, og er nu ligeledes autoriseret forhandler og værksted for FIAT, Opel og Peugeot.

Vi er altid i øjenhøjde med vores kunder og sætter en stor ære i at rådgive og finde fornuftige løsninger med udgangspunkt i deres individuelle ønsker og behov. Det gælder uanset om det er privat eller erhverv, køb, privatleasing eller finansiering, ny eller brugt bil eller et besøg på vores værksted.

Toftebakken 4-8, 3460 Birkerød