skip to Main Content

Søvnforløb

Søvn er den bedste gave du kan give dig selv

Har du svært ved at falde i søvn? Vågner du alt for tidligt? Eller har du brug for hjælp til at forbedre din søvnkvalitet? Uanset symptomer er der hjælp at hente.

Søvnproblemer kan hænge sammen med andre problemer i tilværelsen, fx stress, depression og smerter. Trods det, er det en god ide at takle søvnproblemerne særskilt, for hvis søvnen ikke fungerer, bliver du fastholdt i et negativt mønster længere end nødvendigt, da søvnproblemer går ud over både krop og psyke. Den gode nyhed er, at der findes metoder og strategier, som helt uden medicin, kan hjælpe dig til at få en bedre søvn. I de fleste tilfælde er det ofte enkle råd, der skal til for at ændre en uhensigtsmæssig sovevane.

Lehman Partners tilbyder i samarbejde med søvnekspert Mikael Rasmussen søvnrådgivning til dig der vil give dig selv den bedste gave du kan give dig selv: en god nats søvn! Forløbet der varer 5 uger og som består af 4 elementer tilbydes både i Skodsborg og Aabenraa, og vil typisk bestå af en indledende samtale, efterfulgt af et antal opfølgninger ansigt til ansigt og/eller telefonisk/digitalt. Rådgivningen forudsætter en aktiv indsats fra din side, og du skal være villig til at afprøve de forskellige råd og metoder, som gives. Under hele forløbet skal du føre søvndagbog for at følge de forandringer der opnås.

Hjælp til søvnproblemer

Jeg ser helt anderledes på livet i i dag. Jeg har ikke længere tankemylder og tvivl på mig selv. I dag kan jeg med ro i stemmen sige, at jeg er god nok. Jeg sover godt igen. Jeg er glad og har genvundet troen på mit eget værd. Forløbet hos Lehman Partners har gjort en verden til forskel for min livskvalitet og min familie.

Lettie

Back To Top